| Min Historie |
||
|
Jeg er født d.19/8 – 1973 i Horsens. Jeg gik på den
katolske privatskole – Sct. Ibs skole – og det var her min interesse
for musik og sang startede. Selvom jeg ikke er katolik, så havde
skolen nogle dejlige traditioner. Det musikalske fyldte meget, og
det var det der fangede mig
mest. Hver morgen gik vi i kirke (indrømmet – nogen gange havde man ikke så meget lyst, og det hændte da også at man ikke lige kom til tiden). Men jeg husker det som en hyggelig måde at starte dagen på. Vi sang en masse - en blanding af salmer og mere moderne sange , og man fik set alle de andre fra skolen. |
![]() |
|
|
Sct. Ibs skole havde
mange musikalske tilvalgsfag, og allerede i 5.klasse meldte jeg mig til rytmisk
sammenspil. Her startede jeg med at spille klaver og synge kor for nogle drenge
fra parallelklassen som liiiige stod og manglede sådan en som mig. Vi kaldte os
”Alt for damerne”, og vi blev hurtigt det mest ” etablerede ”band på skolen.
Hvert år arrangerede skolen en uges turne for alle rytmiske hold, og så drønede vi rundt i Vejle amt og spillede for elever på andre skoler. Der var lang tids forberedelse til turneen, og det var absolut højdepunktet på året for alle medvirkende!! Som tiden gik blev det mere og mere sjovt at synge, og interessen for klaverspillet blev mindre og mindre. Da skolen startede et bigband, ville jeg enormt gerne være med (selvfølgelig mest for at synge). Jeg kunne dog kun komme med hvis jeg spillede et instrument , og bigbandet havde mangel på trompeter....... så den nappede jeg?! Det blev vist aldrig rigtigt godt med mig og en trompet, men det gjorde ikke så meget , for efter kort tid blev min rolle som sanger mere og mere fremtrædende – og det var rigtigt dejligt!!!!! Inden jeg gik ud af folkeskolen, nåede bigbandet at komme til England 1 gang og til USA 2 gange(henholdsvis New York og Los Angeles). Fantastiske oplevelser at have med i bagagen!!!! I 9.og 10.klasse begyndte min sang interesse at blive lidt bredere. Jeg søgte ind i koret i Horsens klosterkirke og blev optaget. Her havde jeg nogle gode år, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det var her jeg fik lagt en rigtig go’ bund for den stemme jeg har i dag. Sideløbende kom flere og flere rytmiske bands til, og jeg var helt bidt af det og kunne sket ikke sige nej til noget med musik , så en overgang sang jeg i 7 forskellige bands!!!! Alt dette ramlede sammen med at jeg startede på HF, men der var slet ingen tvivl om hvor min interesse lå (nogen gange til stor fortvivlelse for mine forældre). Jeg skøjtede hen over HF og brugte så meget tid som muligt på at synge……og jeg var VILD med det!!!!!! I 92/93 begyndte karaokefeberen at rase over Danmark, og det skulle jeg selvfølgelig også prøve. TV 2 arrangerede DM i karaoke. Så jeg røg ned på et af de lokale diskoteker og sang ”That’s what friends are for”. Der kom semifinale og finale, og inden jeg fik set mig om – havde jeg vundet! Det er skægt at tænke tilbage på og på det tidspunkt en ret fed oplevelse……armene kunne slet ikke komme ned!!!! Efter HF tog jeg et sabbat år som mest gik med at synge og andre småjobs, så der også var til huslejen. Efter et års tid fik jeg arbejde i cafeen på Horsens Ny Teater. Det var i 94’. Her begyndte det for alvor at tage fart for mig. Jeg blev – sammen med pianisten Søren Bébe engageret til at synge for teatrets gæster når de kom ud i baren efter en forestilling. En aften gæstede Stig Rossen teatret, og bagefter kom han ud i foyeren og jammede med os. Vi var slet ikke til at skyde igennem!! Pga. denne lille hygge/jam aften, tog Stig mig med på hans forestående Danmarks turne som gæstesolist . Det var en helt fantastisk oplevelse, og det var nok her det for alvor gik op for mig at det var DET HER jeg skulle med mit liv!! Der begyndte at komme
tilbud fra pladeselskaber, og en overgang sad jeg i en ren luksus situation og
kunne vælge mellem flere selskaber . Desværre viste det sig senere at jeg havde
valgt forkert!
|
Her er hvad der skete i store træk: I 3 år rejste jeg mellem Horsens og København og indspillede alverdens sange med et hav af fantastiske musikere. Men hver gang jeg kom tilbage til selskabet med materialet….så vidste de ikke helt hvad de ville?! Det på trods af, at jeg fik udgivet en single som kørte ret godt på landets radiostationer. Men intet skete fra selskabets side, så efter 3 år sagde jeg farvel ! Jeg ville hellere være en ” fri fugl ” end have en pladekontrakt som ikke havde nogen udsigter til at ende ud i et album!! I de efterfølgende år, sang jeg så meget jeg overhovedet kunne i alle tænkelige konstellationer. Jeg fik en af hovedrollerne i teaterkoncerten ” Made in Århus ” på Århus teater. Pressen roste mig, og det var jeg selvfølgelig vildt glad for , for det handlede om for mig , at få gjort opmærksom på mig selv og min stemme. Søren Bebe og jeg kom en overgang med Chris de Bourgh på en mini turne rundt i Danmark. Lavede 3 DR transmitterede koncerter med Danmarks radios underholdningsorkester, Musik i arbejdstøj, Julehilsen til Grønland og Musical of the year. Koncerter som jeg tænker tilbage på med stor glæde . Det var en speciel god oplevelse at stå der og synge med et så stort og professionelt orkester. Jeg fik flere og flere arrangementer til firmafester, festivaler o. lign. I 2000 var Søren Bebe og jeg på Rhodos for at spille og synge for hotelgæster. Her mødte jeg en dejlig københavner, og da det efterhånden blev ret krævende at pendle mellem Horsens og København , valgte jeg at rive teltpløkkerne op og flytte til hovedstaden . Jeg var godt klar over at det ville tage et stykke tid at få ”forretningen” op og køre på den anden side af storebælt, så jeg havde brug for noget fast – rent arbejdsmæssigt – for at komme i gang. Jeg tog et 10 måneders kursus på en musicalskole. Det var fint på den måde, at jeg havde noget jeg skulle hver dag , men rent musikalsk var det ikke lige mig!!! Jeg var klart den ældste, og følte ikke rigtigt nogen udvikling. Der må være en mening med det hele, for en dag på vej hjem fra skole , blev jeg ringet op af Finn Nørbygård !! Han gik og puslede med et nyt stort show og var på udkig efter 2 piger der kunne synge, så han inviterede mig til en Audition. I den periode pumpede adrenalinet ret hurtigt rundt i kroppen på mig, for der var ingen tvivl om , at DET HER VILLE JEG GERNE!!!! Så da han ringede op og sagde han havde valgt mig som den ene – ville begejstringen ingen ende tage! Jeg var helt oppe i skyerne !!!! Efter premieren i Januar 2002 tog vi på en 5 måneder lang Danmarks turne med Finn & Co. Anmelderne var ikke videre begejstret, men publikum var!!!! Vi havde 5 fantastiske og lærerige måneder ” on the road ”. Det var fedt at være en del af sådan en stor produktion og ikke mindst at arbejde med sammen med Finn. Der blev grinet meget!!! For mig var det hele som en drøm, og jeg havde ikke lyst til at vågne op. I musikbranchen fører den ene ting ofte den anden med sig, og det gjaldt også i dette tilfæld , så Yasmin ( den anden pige fra Finn & Co.) og jeg, blev hyret af DR til ” Stjerne for en aften ”.De stod og manglede 2 piger som kunne backe op om deltagerne både musikalsk og personligt – så den nappede vi , og kunne tilføje endnu en stor oplevelse i bagagen. 2003 har budt på mange arrangementer af forskellig slags, og jeg har i perioder haft dejligt travlt. Jeg har sunget med Tivolis bigband på plænen i Tivoli – været på Skanderborg festival og synge jazz og soul for glade festivalgæster – har haft mange fantastiske kirkekoncerter op til jul – og sidst men ikke mindst , var jeg på Danmarksturne med Johnny Logan i December måned som gæstesolist. Det var fedt ! En stor kunstner med et stort hjerte !! Hvad min fremtid bringer vides jo ikke – heldigvis, men mit håb er at I stadig har lyst til at høre mig synge , og at jeg får en masse arrangementer af forskellig slags. Så kan jeg nemlig fortsætte med min store lidenskab – at synge!! |
|