Det handler om at
tro og turde. Det handler om en lidt mere moden girlpower.
Sangerinden Rikke
Mølgaard har virkeligt investeret i udgivelsen af hendes debut-plade. Også helt
bogstaveligt.
Rikke har selv
finanseret udgivelsen, for at lave lige præcis dét album hun altid har drømt
om.
”One side of me”
skulle bare laves.
Pladeselskaberne
har spottet talentet for længst. Interessen er dog altid endt i musikalske
eller marketingsmæssige forsøg på at gøre den 32-årige sangerinde til noget –
hun ikke er.
Det kan man ikke
med Rikke Mølgaard.
Hendes vision har
været at lave et tidløst og stilligt album. Rikke har samlet et hold dygtige
musikere omkring sig og indspillet musikken på bånd, analogt som det også
hedder, for at få så meget varme og nærvær i lyden som muligt.
” One side of me”
er et album, hvor stemme og stemning er i fokus.
Rikke Mølgaards
mørke klang og soulede fraseringer, sammen med det hyper velspillende band får
det til at emme af downtown New Yorker- club.
Moderne
klassikere som Let’s Stay Together, Saving all my love og Georgy Porgy er i
godt selskab med nykomponerede numre af Søren Reiff og Rikke Mølgaard.
Dessuden
indholder albummet et ikke tidligere udgivet nummer ”Testimony” skrevet af den
amerikanske sanger og sangskriver Michael Ruff, der ellers har leveret sange
til Bonnie Raitt og andre store amerikanske solister. Det må betegnes som et
scoop.
Rikke Mølgaard
har før vist en del sider af sig selv. I Hit Med Sangen og andre tv-shows, Finn og CO og meget andet.
Med ”One side of me” viser hun den side, der fylder mest. Den side, der er helt hende selv og som det kræver voksen girlpower at få udgivet.
|
|

Download Presse meddelelsen
Køb cd |